Jeg er født i Odense i 1990. Efter at have spillet klaver hos min morfar gennem nogle år hørte jeg en dag ”The Entertainer” af Scott Joplin. Nummeret ramte mig med det samme, ændrede mit humør på et splitsekund, og jeg måtte vide, hvad det var. Det nummer førte mig ind i jazzens verden – først med en stor glæde for den såkaldte stridemusik med en pulserende venstrehånd, siden via blandt andet Keith Jarretts ”My Foolish Heart”-album, der indeholder en række stridenumre, til en helt ny horisont, hvor musikere som Brad Mehldau, Joshua Redman og Avishai Cohen dukkede op for så pludselig at afsløre alle de mestre, som de har efterfulgt. Louis Armstrong, Miles Davis, Oscar Peterson og listen kunne fortsætte i umindelig tid.

Og hvad var det så, der fangede mig? Det var, at musikken igennem improvisation i allerbredeste forstand kunne skabe flow, overraskelser og spænding ved at lade den enkelte musiker iscenesætte sit eget, personlige musikerskab i fællesskab med alle de andre. Når de unikke individer smelter sammen i en fælles lyd, har det mulighed for at gøre et markant indtryk på både den udøvende musiker og den, der lytter. Man kan gøre en forskel sammen.

Dette er en væsentlig filisofi bag mit musikerskab og den musik, jeg skriver. Jeg ønsker at skabe velfunderet melodisk musik, som overrasker, fortæller historier og gør indtryk på lytteren, og hvor hver eneste musiker har mulighed for at bidrage med et autentisk billede af sig selv.

Jeg er vokset op med masser af kirkemusik, både danske og engelske salmer og nyere sange og gospel, og jeg har spillet med en række gospelkor. Disse sange betyder utrolig meget for mig, for de har været med til at forme mig. Når jeg skriver musik, søger jeg at skrive på samme måde som dem: Sange, der har betydning for mennesker og påvirker sindet.

Jeg har gennem en periode arbejdet med mere groovebaseret musik med inspiration fra især pianisten Robert Glasper, men det sidste skud på stammen er FARWŌ. En bred palet af forunderlige numre spillet af nogle af Danmarks bedste musikere.